torsdag d. 11. februar 2021 kl. 12:16 af Jens
Der er ikke noget som den autentiske Italienske spiseoplevelse. Den handler ikke bare om mad, men om stemning og at blive en ven af huset. Man kan få brug for en pause i hektiske Rom. Mit bedste pause sted er Peterskirken. Ikke langt derfra, og også i Vatikanet, ligger en ukendt perle i Rom. Galleria delle Carte Geografiche er de rejsendes Mona Lisa. Google Earth fra 16 hundrede tallet. Mad at spise, et sted at holde pause og kort til rejsedrømme - hvad kan man mere forlange som rejsende ?
Man siger - når du er i Rom, så gør som romerne.
Heldigvis indebærer det at gå ud og spise på dit lokale Hosteria.
Og det er her de gode venner kommer ind - eller som italienerne siger 'I Buoni Amici' .
En ægte italiensk restaurant behandler dig som gode venner af huset - ja måske endda som familie!
Et af de mest venlige og lokale Hosterias jeg kender I Rom er "I Buoni Amici" i San Giovanni-kvarteret.
Maden er god - men ikke fantastisk - men autenticiteten findes ikke meget bedre og det er den autenticet der driver det lille Hosteria.
Jeg er sikker på, at de lokale bare finder det hjemligt - jeg finder det italiensk på den bedste måde. Små borde med dug, ingen prætentioner, familier, kærestepar, masser af italiensk samtale og du kan kigge ind i køkkenet hvor værtsparret laver mad ... Man bliver simpelthen glad af at være gæst her !
I Buoni Amici har rimelige vurderinger på de fleste websteder - inklusive Tripadvisor - men du skal besøge stedet for at få alle indtryk med - ikke kun maden!
Når det kommer til mad, er det din klassiske hosteria-menu. Primo, Secondo og Dolce ... intet nævnt. Intet glemt .. ahh måske skulle jeg nævne lammekoteletterne ... og deres dessert skab med masser af kage!
Området, hvor Buoni Amici ligger, er ikke et typisk turistområde. Men jeg kan godt lide, at bo på Eurostars Saint Johns. Det er tæt på Metrostation Manzanilla - så dybest set er det tæt på alt i Rom. Og Bueni Amici er den lokale restaurant!
En aften spadseretur fra Saint Johns kan let føre dig ned til Colosseum og tilbage - lige nok til at retfærdiggøre en lille italiensk is på vejen!
Og som en ekstra godbid - Colosseum er særligt smukt om aftenen, når projektører oplyser arenaens gamle mure ...
Ligesom Bueni Amici er mit spise tempel, så er Peterskirken på sine bedste dage d.v.s. når det er næsten tomt for turister - mit utimative pause tempel I Rom.
Jeg elsker den måde, hvorpå man som besøgende sænker sin stemme, går rundt med andægtighed, slapper af og holder pause fra livet udenfor.
Uanset om du er en troende eller ej - så er den indre fred, du kan opleve, hvis du bare sætter dig ned I Peterskirken og suger atmosfæren og kirkens liv ind - fantastisk.
På en varm sommerdag findes der heller ikke et bedre sted at komme I skygge og køle lidt af i kirkerummet svale temperaturer.
Vatikanet er et specielt sted, med masser af små og store perler.
Som rejsende er Vatikanets mest fantastiske perle Galleriets store blå kort over italien fra det 16ende århundrede.
Overset af de fleste på vej til Michelangelos Sixtinske Kapel, og den sidste nadver, er de malet på væggene i galleriet der fører ned til Michelangelos mesterværk.
Får du chancen, så stop op og udforsk Italien I det 16. århundrede I et helt specielt perspektiv.
Galleria delle Carte Geografiche er en smuk samling af kort over de fleste dele af det moderne Italien. Det var en trend i det 16. århundrede, at kirken og adelen fik malet kort. Medicis i Palacchio Vecchio i Firenze gjorde det - og den herskende pave besluttede - det har vi også brug for I Vatikanet.
Jeg finder det altid et paradoks, at magtbegær og magtfulde mænds jalousi kan give skønhed!
Historien er enkel om misundelse og magt - og derfor et ønske om at vise sig frem - og måske vise, at jorden virkelig var flad.
Pave Gregory XIII kommissionerede Egnazio Danti til at male 120 meter kort, således at Vatikanet ikke stod tilbage for Medicierne.
Og det gjorde Danti så imellem 1580 og 1585.
Jeg bruger normalt meget tid i galleriet. Dykker ned i kortenes fantastiske dybblå og grønne farver. Disse farver får dig næsten til - bogstaveligt, at dykke ned på kortet og ind I kortenes magi.
Fra Sicilien til Alperne i Nord strækker kortene sig. Med byer og vartegn sirligt malet ind. Genkendelige og så alligevel lidt skæve i forhold til det kort vi kender i dag.
Hvis du er en Google Earth-drømmer som mig, der nemt kan bruge et par timer på bare at bevæge sig rundt på nye og velkendte destinationer i Google Earth, vil du føle dig hjemme med det samme.
Find de velkendte steder i Italien, dyk ned i detaljerne og find steder du ikke har besøgt endnu.
Stop op og se på kortenes perspektiv. Du vil opdage, at det virkelig er Google-kortene fra det 16. århundrede! Kortene er malet med "birds eye" perspektiv - men uden hjælp fra satellitter og fly.
Som rejsende vil du ikke kun nyde det .. du vil elske det.
Som en god italiensk middags stemning og en pause i Peterskirken.