Indiana Jones på elektrisk scooter blandt Bagans tusindvis af templer

 onsdag d. 3. februar 2021 kl. 17:49 af Jens

Templer, templer, templer og så flere templer. Det er Bagan i Myanmar. Oplev det gamle Pagan kongeriges enorme rigdom af Buddhistiske monumenter på elektrisk scooter. Nyd en kold øl og solnedgangen over Irrawaddy floden.

Kom godt afsted

Rangoons indenrigslufthavn var I 2016 som ingen anden. Det var umuligt ikke at holde af det organiserede kaos. Her var ikke noget  fancy indcheckningsområde eller et stort system til bagagehåndtering. Man tror jo tit, at man har prøvet alt, men her skulle de normale lufthavns rutiner nulstilles. Man fandt simpelthen det sted hvor bagage og det der skal transporteres med den flyver man skal med samles.  Her aflevererede man sin bagage og får et håndskrevent boardingpas. Så var man klar til at boarde en af de mange ATR fly der driver indenrigsflyvningen I Myanmar.

Nu er der en ny terminal, men ATR flyene er næsten de samme !

ATR flyet sætter kursen mod Mandalay for en mellemlanding inden kursen sættes mod Bagan. ATR flyet flyver lavt og mod vest kan man følge Irrawaddy floden og mod øst junglen og de store sø området som Inle lake mod Thailand.

Jeg får det første syn af Bagan fra flyet under indflyvningen til Nyuang-U lufthavn. Der er templer, stupaer, klostre og pagodaer overalt. Jeg glæder mig til at lære Bagan at kende.

Det burmesiske kongerige

Bagan var hovedstad I Pagan kongeriget, det første Burmesiske kongerige fra 1044 til 1297. Kongeriget brugte mange ressourcer på at kommissionere nye buddhistiske templer, klostre og pagodaer. På de ca. 40 km2 der udgør Bagan sletten var der engang mere end 10.000 monumenter, idag er der ca. 2.500. Det gør Bagan til det sted I verden, der har de fleste og den tætteste koncentration af Buddistiske monumenter.

Indiana Jones på e-scooter

Efter en god nats søvn er jeg klar. Som en anden Indiana Jones bestiger jeg min elektriske scooter og er klar til at svinge pisken - eller måske rettere - spænde hjelmen og dreje håndtaget - og erobre de støvede veje på Bagan sletten.

Jeg havde helt glemt friheden på 2 hjul.  Vejene er er nogen steder gode, andre steder bare et hjulspor og så har det regnet I nat, så der skal navigeres udenom de værste mudderhuller.

Det bedste ved Bagan er at køre på må og få. Her er små og store, velbesøgte og helt ensomme, aktive og livløse, restaurerede og forfaldne - ja der er alle slags templer, klostre, stupaer og pagoder. Nogen er åbne, andre møder mig med en hængelås. Jeg har ikke en favorit, men 2500 !

Og så alligevel er der et par stykker jeg kommer tilbage til flere gange.

Den vildeste udsigt

Shwesandaw Pagoden er stor og høj. Ja faktisk den højeste I Bagan med sine næsten 100 meter.
Oprindelig var templet bygget for at huse af et buddhistisk relikvie - hår fra Buddha !
Her er en fantastisk udsigt fra det 5te niveaus terrasse lige under Pagodens top. Monumenterne I Bagan er Buddhistiske monumenter, så det er af med skoene og så starter klatreturen. Shwesandaw er stejl med høje trin,  og et rækværk på den smalle trappe, der fører op til terrasserne,  der bestemt har kendt bedre dage.

Terrasserne er smalle og selv på 5te terrasse, hvor man er 75 meter oppe,  er der ikke noget rækværk. Det får lige pulsen op. Men jeg finder et sted hvor jeg netop kan sidde med ryggen mod Shwesandaws næsten 1000 år gamle vægge. Udsigten er enestående. Med Irrawaddy som baggrundstæppe ligger monumenterne overalt. Dominerende I udsigten er  imponerende og majestætiske Gawdawpalins og Thatbyinnyus shikaraer og hti. 

Det levende tempel og 9,5 meter høje Buddhaer

Buddhismen er en meget stor del af hverdagslivet I Myanmar. Især I Andana templet nær Old Bagan kan man hver dag se lokale og turister bede og meditere. Her er lagt små gaver og røgelsespinde ved de mange Buddhafigurer.
Andana templets fire 9,5 meter høje forgyldte buddha figurer er overordentlig imponerende og smukke I lyset fra de mange lys der er tændt.
Her er altid aktivitet og masser af mennesker.
Det er helt rart, at besøge et levende tempel blandt alle de smukke, men livløse templer på Bagan sletten.

Nummer på nummer ..

Stort er ikke altid storhed. Syd for den lille landsby Minnanthu  ligger mange af de små ukendte templer, stupaer og pagoder I Bagan. Ofte bare med et nummer på facaden. Nedbrudt af tiden ligger de fleste af disse ruiner. Naturen har fandt I dem. Græs og træer vokser vildt. Her oplever  jeg Bagan "naturel" og drømmer mig til, at være den første der I nyerere tid opdager Bagan. Jeg tager en pause helt for mig selv.  Når du er I området, så kig forbi det smukke hvide Lemyethna tempel, som nu er den lokale landsbys tempel. Lemyethna er Bagans forbindelse imellem nutid og fortid uden turister.

Se solen stå op og gå ned

Bagan er særlig smuk når solen står op og går ned.

Om morgenen er jeg heldig, at fange solopgangen I en let tåge over Bagan sletten. Jeg finder et tempel hvor jeg kan komme lidt op. Så klarer solen og udsigten resten.

Ved solnedgang nyder jeg en kold øl og ser solen gå ned over floden Irrawaddy. Irrawaddy der er vandvejen imellem Rangoon og Mandalay. Det var den som Kipling kaldte vejen til Mandaly I digtet "Mandalay",

"Can't you 'ear their paddles chunkin' from Rangoon to Mandalay,
⁠On the road to Mandalay"

Hjuldampere, der med deres hjul (paddles) hugger sig igennem flodens brune vand, er der ikke mange af mere.

Til gengæld er solnedgangen over Irrawaddy stadig pragtfuld.