onsdag d. 3. februar 2021 kl. 17:49 af Jens
Templer, templer, templer og så flere templer. Det er Bagan i Myanmar. Oplev det gamle Pagan kongeriges enorme rigdom af Buddhistiske monumenter på elektrisk scooter. Nyd en kold øl og solnedgangen over Irrawaddy floden.
Rangoons
indenrigslufthavn var I 2016 som ingen anden. Det var umuligt ikke at
holde af det organiserede kaos. Her var ikke noget fancy
indcheckningsområde eller et stort system til bagagehåndtering. Man tror
jo tit, at man har prøvet alt, men her skulle de normale lufthavns
rutiner nulstilles. Man fandt simpelthen det sted hvor bagage og det der
skal transporteres med den flyver man skal med samles. Her
aflevererede man sin bagage og får et håndskrevent boardingpas. Så var
man klar til at boarde en af de mange ATR fly der driver
indenrigsflyvningen I Myanmar.
Nu er der en ny terminal, men ATR flyene er næsten de samme !
ATR
flyet sætter kursen mod Mandalay for en mellemlanding inden kursen
sættes mod Bagan. ATR flyet flyver lavt og mod vest kan man følge
Irrawaddy floden og mod øst junglen og de store sø området som Inle lake
mod Thailand.
Jeg får det første syn af Bagan fra flyet under
indflyvningen til Nyuang-U lufthavn. Der er templer, stupaer, klostre og
pagodaer overalt. Jeg glæder mig til at lære Bagan at kende.
Bagan
var hovedstad I Pagan kongeriget, det første Burmesiske kongerige fra
1044 til 1297. Kongeriget brugte mange ressourcer på at kommissionere
nye buddhistiske templer, klostre og pagodaer. På de ca. 40 km2 der
udgør Bagan sletten var der engang mere end 10.000 monumenter, idag er
der ca. 2.500. Det gør Bagan til det sted I verden, der har de fleste og
den tætteste koncentration af Buddistiske monumenter.
Efter
en god nats søvn er jeg klar. Som en anden Indiana Jones bestiger jeg
min elektriske scooter og er klar til at svinge pisken - eller måske
rettere - spænde hjelmen og dreje håndtaget - og erobre de støvede veje
på Bagan sletten.
Jeg havde helt glemt friheden på 2 hjul.
Vejene er er nogen steder gode, andre steder bare et hjulspor og så har
det regnet I nat, så der skal navigeres udenom de værste mudderhuller.
Det
bedste ved Bagan er at køre på må og få. Her er små og store,
velbesøgte og helt ensomme, aktive og livløse, restaurerede og forfaldne
- ja der er alle slags templer, klostre, stupaer og pagoder. Nogen er
åbne, andre møder mig med en hængelås. Jeg har ikke en favorit, men 2500
!
Og så alligevel er der et par stykker jeg kommer tilbage til flere gange.
Shwesandaw Pagoden er stor og høj. Ja faktisk den højeste I Bagan med sine næsten 100 meter.
Oprindelig var templet bygget for at huse af et buddhistisk relikvie - hår fra Buddha !
Her
er en fantastisk udsigt fra det 5te niveaus terrasse lige under
Pagodens top. Monumenterne I Bagan er Buddhistiske monumenter, så det er
af med skoene og så starter klatreturen. Shwesandaw er stejl med høje
trin, og et rækværk på den smalle trappe, der fører op til terrasserne,
der bestemt har kendt bedre dage.
Terrasserne er smalle og selv på
5te terrasse, hvor man er 75 meter oppe, er der ikke noget rækværk. Det
får lige pulsen op. Men jeg finder et sted hvor jeg netop kan sidde med
ryggen mod Shwesandaws næsten 1000 år gamle vægge. Udsigten er
enestående. Med Irrawaddy som baggrundstæppe ligger monumenterne
overalt. Dominerende I udsigten er imponerende og majestætiske
Gawdawpalins og Thatbyinnyus shikaraer og hti.
Buddhismen
er en meget stor del af hverdagslivet I Myanmar. Især I Andana templet
nær Old Bagan kan man hver dag se lokale og turister bede og meditere.
Her er lagt små gaver og røgelsespinde ved de mange Buddhafigurer.
Andana
templets fire 9,5 meter høje forgyldte buddha figurer er overordentlig
imponerende og smukke I lyset fra de mange lys der er tændt.
Her er altid aktivitet og masser af mennesker.
Det er helt rart, at besøge et levende tempel blandt alle de smukke, men livløse templer på Bagan sletten.
Stort
er ikke altid storhed. Syd for den lille landsby Minnanthu ligger
mange af de små ukendte templer, stupaer og pagoder I Bagan. Ofte bare
med et nummer på facaden. Nedbrudt af tiden ligger de fleste af disse
ruiner. Naturen har fandt I dem. Græs og træer vokser vildt. Her
oplever jeg Bagan "naturel" og drømmer mig til, at være den første der I
nyerere tid opdager Bagan. Jeg tager en pause helt for mig selv. Når
du er I området, så kig forbi det smukke hvide Lemyethna tempel, som nu
er den lokale landsbys tempel. Lemyethna er Bagans forbindelse imellem
nutid og fortid uden turister.
Bagan er særlig smuk når solen står op og går ned.
Om
morgenen er jeg heldig, at fange solopgangen I en let tåge over Bagan
sletten. Jeg finder et tempel hvor jeg kan komme lidt op. Så klarer
solen og udsigten resten.
Ved solnedgang nyder jeg en kold øl og
ser solen gå ned over floden Irrawaddy. Irrawaddy der er vandvejen
imellem Rangoon og Mandalay. Det var den som Kipling kaldte vejen til
Mandaly I digtet "Mandalay",
"Can't you 'ear their paddles chunkin' from Rangoon to Mandalay,
On the road to Mandalay"
Hjuldampere, der med deres hjul (paddles) hugger sig igennem flodens brune vand, er der ikke mange af mere.
Til gengæld er solnedgangen over Irrawaddy stadig pragtfuld.
Jeg fløj til Bagan fra Rangoon. Der er fly til Bagan - ofte via Mandalay fra de fleste lufthavne I Myanmar.
Fra Mandalay kan man også sejle på Irrawaddy til/fra Bagan. Det tager en hel dag.
Der er også busser til/fra Bagan fra alle byer I Myanmar f.eks. via Mandalay.
Min favorit er dog toget fra Bagan til Mandalay. En 1. klasses billet til den 7 timer og 180 km lange tur på verdens mest skæve skinner koster 1,5 USD og toget kører igennem fantastisk smuk natur og mange små landsbyer, hvor du kan kigge ind af vinduerne og følge hverdagslivet.
Adgang til det arkæologiske område I Bagan koster 25.000 kyat (ca. 16 USD) for 3 dages adgang.
Jeg brugte selv 3 dage I Bagan. Lad være med at skynde dig. Brug lidt tid ved Irrawaddy eller tag en bog og lidt picnic med ud blandt templerne og find et godt sted I skyggen. Det tager tid, at fordøje indtrykkene I Bagan.
Det bør ikke koste dig mere end 6-8000 kyat (4-6 USD) at leje en elektrisk scooter per dag. Der er knallert udlejning overalt. Hotellerne har næsten altid en aftale med en eller flere udlejere I lokalområdet.
I Bagan kan man enten bo I Old Bagan (tæt på en nogle af de centrale monumenter og Irrawaddy) eller New Bagan (der strækker sig ind I landet). Old Bagan har de bedste og dyreste overnatningsmuligheder, mens New Bagan er billigere og lidt mere laidback. Jeg har selv boet på Arthawka I udkanten af New Bagan. Det er et godt turistklasse hotel med dejlig pool og god service til en rigtig god pris. Pool er et must efter en dag på scooter på de små støvede veje. Der er scooter udlejning lige overfor hotellet, og på under 5 minutter er du ude på de små veje I de mindst besøgte dele af Bagan sletten.
Find hotel på Momondo
annoncelink